Udlån

I Danmark dukkede skubbekværnen op ved landbrugets indførelse i bondestenalderen for omkring 6000 år siden. Skubbekværne blev anvendt i bondestenalder, bronzealder og den ældre jernalder - altså en periode på over 4000 år. Især findes der mange skubbekværne på ældre jernalders mange og store bopladser - en stor befolkning krævede megen føde.¬ Af deres placering på bopladserne må man slutte, at arbejdet med at grutte korn ikke alene foregik inde i husene, men også under åben himmel. I løbet af yngre jernalder for godt 1500 år siden, udkonkurreres skubbe¬kværnen af drejekværnen.

Denne består også af to granitsten, en ligger og en løber. Men løberen skubbes ikke, den drejes. Løberen er gennemboret på midten og i dette har man hældt kornet ind i kværnen. Ved drejning af løberen knuses kornet mellem stenfladerne, og melet drysser ud langs kværnens rand. Løberen har ikke haft noget håndtag, hvad man derimod ofte finder på håndkværne fra historisk tid. Åbenbart har kvinden lagt begge hænder på løberen for at dreje den. Det var ikke nødvendigt at drejeren blev drejet helt rundt - måske har hun drejet den skiftevis til højre og venstre - så behøver hun ikke flytte hænderne.

Korngrutning har antagelig været kvindearbejde og må have lagt beslag på en stor del af kvindernes tid og kræfter. Det har dog lettet arbejdet, hvis man har ristet kornet før grutningen. Forsøg har vist, at man ved at riste kornet opnår, at det let springer i stykker ved kværningen. Når det ikke bliver ristet bliver kornet nærmest valset. En anden ting man konstatere¬de ved forsøgene var, at kornet skulle være meget tørt inden man ristede det. Rister man friske, ikke udtørrede korn, svulmer de stærkt op. Sandsynligvis har man derfor haft kornet stående i krukker i nærheden af ildstedet, hvorfra man har ristet det inden grutningen.

Gode råd ved nutidig anvendelse af skubbekværn:
Brug helst korn der har været lagret tørt et stykke tid. Inden kornet skal kværnes kan det med fordel lægges i en bageovn i ca. 1 time ved 100 grader, eller indtil det er blevet meget hårdt.

Kilde: Gudmund Hatt: Landbrug i Danmarks oldtid.    

Skubbekværn Drejekværn Bageplader Stampekærne

Skubbekværn

Drejekværn

Bageplader

Stampekærne

 

  Emnekasse Uld      Emnekasse Stenalder     Emnekasse "Skolen i gamle dage" 

Emnekasse
- Uld

Emnekasse
- Stenalder

Emnekasse
- "Skolen i gamle dage"

 

EMNEKASSE ”SKOLEN I GAMLE DAGE”

Materialeoversigt

Mappe indeholdende:

Generelt om skolen: Uddrag fra Brian Mauritzen: Sådan var det dengang 1900 - 1920. Skolen.

Undervisningsplaner for Svenstrup Skole, Tårs Sogn. 1908.
Undervisningstiden for sommer og vinter for såvel yngste som ældste klasse.
Timefordelingsplan for yngste klasse
Undervisningens indhold for yngste og ældste klasse
Oversigt over antal skole- og fridage samt timetal for yngste og ældste klasse fordelt på årets måneder.
Timefordelingsplan for ældste klasse

Kilde: Embedsbog 1901 - 1952 for Svenstrup Skole

Undervisningsplaner for Tårs Søndre Skole. 1931.
Oversigt over antal lærere og klasser
Ferieplanen
Undervisningens indhold
Timefordelingsplan

Kilde: Embedsbog 1901 - 1952 for Tårs Søndre Skole

Beretninger om skolegang:
Kathrine Vestisen. Født 1919. Opvokset på landet i Himmerland.
Jørgen Gejel. Født 1924. Opvokset i København.

Kilde: Lars Møller: Da vi var børn

Materialeoversigt til undervisning a'la "gamle dage"
Skrivning                            Ti regler for skrivning
                                           2 Forskriftsark for hhv. tal og bogstaver
Bibelhistorie                       "Dr. Morten Luthers liden Catechismus"
                                           af "Morten Pontoppidan: Bibelske historier fortalt for børn"

Naturhistorie af "Ny Naturhistorie til Skolebrug"
Historie af "Danmarks Historie fortalt for Ungdommen"
Geografi af geografibog uden titelblad
Dansk af "Børnenes Læsebog 1 til brug i Hjem og Sko­le"
Regning af "Regnebog til Skolebrug.
1. Hæfte af " Hovedstadens Regnebog, IV "

Kasse med materiel indeholdende:
Skifertavler og grifler
Penne, penneskafter og blækhuse                                                                               

Aktivitetsforslag:
Arbejdet omkring udstillingerne kan foregå på forskelligt niveau:

  1. Arbejd med materialet fra embedsbøgerne
  2. Arbejd med det "gamle" materiale i de nutidige fag.
  3. Lav en emnedag: I skole i gamle dage.
  4. Hvad lærte eleverne dengang sammenlignet med nu? Brug oversigten over undervisningens indhold.

Lav de 5 skoleskemaer som en elev i Svenstrup Skoles yngste klasse havde i løbet af et år og/eller de 4 som en elev i ældste klasse havde.

  1. Prøv eksempelvis at lave de gamle regnestykker i matematiktimen eller lær om dyr efter natur­historiebogen i biologitimen/natur og teknik.
  2. De ydre rammer bør indrettes således at lokalet får et skær af "ikke nutid". Bordene bør stå på rækker med to elever ved hvert. Kateteret bør hæves over gul­vet. Hvis det ikke i for­ve­jen står på en for­høj­ning kan det stil­les på sce­ne­kas­ser eller lignende. Læreren og/eller eleverne kan trække i "gam­melt" tøj.

Ved timens begyndelse skal eleverne stille op udenfor på to rækker. Herfra fører læreren dem ind i klassen. Inde i klassen stiller eleverne sig ved siden af deres borde indtil der er ro og de får lov til at sidde. Ved over­høringer skal eleven rejse sig og besvare spørgsmålet.

Generelt gælder, at eleverne intet foretager sig medmindre de bliver bedt om det.

De fleste timer er karakteriseret ved overhøring, udenadslære og træ­ningsopgaver. Hertil kommer, at der ofte var flere årgange i samme klas­selokale hvilket betød, at kun det ene hold kunne få lærerens opmærksom­hed og det andet skulle arbejde med skriftlige opgaver.    

Dansk:
Læsning - en tekst øves hjemme og læses på skift
Dansk grammatik - navneord, udsagnsord, til­lægs­ord og biord samt ordenes bøjning
Dansk analyse - hvordan man sætter komma og punktum
Danske vers - eleverne lærer at synge danske sange samt lærer versene udenad. Overhøring i begyndelsen af timen.
Skrivning - skønskrift med pen og blæk. Indøvelse på tavle.

Religion:
Bibelske fortællinger - læreren fortæller bibelhistorier fra testa­men­ter­ne.
Katekismus - de rigtige svar til spørgsmålene terpes. Fak­tisk blev hele bogen lært udenad.
Salmevers - læres udenad og overhøres.

Regning:
             
De fire regningsarter. Hovedregning, tavleregning og skrift­lige øvelser. Den store og lille tabel.

Historie:              
Blev primært fortalt. Eleverne fik en side for hjemme og skulle kunne genfortælle den på sko­len.

Geografi:
Alle væsentlige navne i landene blev lært. Byer, floder, bjerge, nabolande mm. Eleverne blev overhørt ved blind­kort.
Herudover blev der læst i geografibogen.