Udematematik for de yngste (1. - 4. klassetrin)

Fag: Matematik

Praktisk information
Varighed:
2 timer
Sted: Museumsgade 5, Hjørring eller på skolens egne udeområder.
Hvornår: Alle dage hele året

Indhold og arbejdsform:
Eleverne oplever matematik gennem hænder, øjne og ører, mens de bevæger sig rundt mellem poster med praktiske opgaver. Træ, vand, sten, vægte og målebånd anvendes i problemløsningerne. Alt foregår i forpligtende samarbejde. Fire hoveder er bedre end ét.

Primært kompetenceområde og læringsmål
Matematiske kompetencer. Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik. Eleven kan se matematik som sjovt, nødvendigt og anvendeligt i problemløsning.

Fælles mål
Matematiske kompetencer. Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik.
Geometri og måling. Eleven kan anvende geometriske begreber og måle.
Tal og algebra.


Eksempler på læringsmål

Eleven kan måle, veje og tænke sig frem til løsning af enkle matematiske problemer. Eleven kan undersøge situationer med konkrete materialer ved brug af matematik. Eleven kan anslå og måle længde, tid og vægt. Eleven kan kategorisere figurer, de selv har konstrueret og som de fysisk kan træde ind i. Eleven kan foretage enkle beregninger med de fundne vægte og mål.