Tysk soldat eller modstandsmand? (7.- 10. klassetrin)

Fag: Historie, natur og teknologi, matematik og dansk

Praktisk information
Varighed:
3 timer
Sted:
10. batteri ved Hirtshals fyr
Hvornår:
Alle dage

Primært kompetenceområde og læringsmål:

Historiebrug. Eleven kan analysere konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte. Eleverne kender baggrunden for atlantvolden og hverdagen i og omkring bunkerne.

Indhold og arbejdsform:

På opdagelse i 10. batteri, som er en del af Danmarks største byggeprojekt. Efter et kort oplæg om besættelsen og atlantvolden løser eleverne på egen hånd opgaver som enten tysk soldat eller modstandsmand. Herefter rundvisning, hvor vi går ind i udvalgte bunkere. Arbejdsformen er oplæg, opgaveløsning i grupper, guidet rundvisning.

Elevernes løsninger af opgaverne indgår sammen med deres øvrige viden i dagens historiske erkendelser.
Emnedagen følges gerne op med et efterfølgende besøg fra skoletjenesten med henblik på perspektivering.

Fælles mål i historie

  • Kronologi og sammenhæng.
  • Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.
  • Eleven har viden om begivenhedersforudsæt­ninger, forløb og følger.
  • Historisk bevidsthed.
  • Eleven kan redegøre for brug af fortiden i argu­mentation og handling.
  • Historiebrug.
  • Eleven kan analysere konstruktion og bruge historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte.

Eksempler på læringsmål
Eleverne har kendskab til Atlantvoldens baggrund, tilblivelse og størrelse. Eleverne kender til samarbejdet/modstanden med/mod de tyske soldater. Eleverne kender til dagliglivet i bunkerne. Eleven kan sætte sig ind i tankegangen for hhv. en tysk soldat og en modstandsmand. Eleven har indsigt i omfang af og økonomien bag bunkerbyggeriet.

Fagmål

Historie

  • Fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magt forholdene
  • Kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle områder
  • Kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser
  • Beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor
  • Forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud
  • Formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil

Geografi

  • Kende navne på væsentlige danske og udenlandske lokaliteter og deres placering
  • Kende til egen kultur set i forhold til fremmede kulturer
  • Kende til konflikter om grænsedragninger forskellige steder i verden
  • Kende til muligheder for beskæftigelse i vækstområder og udkantsområder

Natur og teknologi

Anvende kort, både ældre og nye til informationssøgning om områdets udvikling, herunder gøre sig tanker om, hvordan lokalområdet kunne ændre sig.