Jagt og hundearbejde (4.-10. Klassetrin)

Fag: Natur og teknologi. Biologi, Madkundskab

Praktiske oplysninger

Varighed:4 timer.
Sted: Landbrugsmuseet, Mosbjerg og Lundergård Plantage, Hjørring.
Hvornår: Onsdage, hele året.

Indhold og arbejdsform

Efter en gennemgang af hvad jagt er, går vi en tur i landskabet og ser hvordan en jagthund arbejder. Undervejs tales om jagtformer og –teknikker, ligesom vi også ser på hvordan man kan opdrage en hund til jagtbrug. Turen sluttes med, at hundens apporteringsemne plukkes, renses, tilberedes og spises. Arbejdsformen er praktisk/eksperimenterende.

Fælles mål

Perspektivering:
Eleven kan relatere oplevelser i fagene til andre kontekster.
Eleven har viden om produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget
Fødevarebevidsthed:
Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed
Madlavning:
Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen
Måltid og madkultur:
Eleven kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår

Eksempel på læringsmål

At eleven får en positiv indstilling til levende organismer og hvordan man omgås dem på en etisk korrekt måde
Eleven kan fortælle om råvaregruppers smag og anvendelse
Eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord og til jord igen
Eleven kan fortælle om forskellige natursyn
Eleven kan fortælle om hundeopdragelse
Eleven kan forklare vigtige elementer i at forstå en hund
Eleven kan give eksempler på hvordan man lærer at samarbejde med sin hund
Eleven kan forklare hvorfor nogle mennesker går på jagt
Eleven kan tage stilling til om jagt er ok i deres øjne

Fagmål

Natur og teknologi:

  • Sammenholde forskellige danske planters og dyrs levesteder og deres tilpasning hertil.
  • Kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen.
  • Kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur.
  • Kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever.
  • Kunne forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen.
  • Kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen.

Biologi:

  • Kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæder samt anvende begreber om deres livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse.
  • Give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur.
  • Redegøre for menneskets syn på og brug af produktionsdyr, kæledyr og dyr i fangenskab.
  • Give eksempler på, hvordan anvendelse af dyr både kan påvirkes af biologisk viden og af følelser.
  • Give eksempler på naturpleje og naturgenopretning.
  • Give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår som led i naturforvaltningen.
  • Formulere og genkende relevante biologiske problemstillinger.

Madkundskab:

  • Få en forståelse af mad og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv.
  • Reflektere over og sætte ord på sansemæssige oplevelsers samspil med følelser, individuelle erfaringer og kultur samt det æstetiske i forbindelse med fødevarer og måltider.
  • Få en forståelse af fødevarers vej fra jord til bord (oprindelse, sæson, produktion, distribution, indkøb, anvendelse og bortskaffelse).