Jul i gamle dage (3. klassetrin)

Fag: Primært historie, men også dansk og kristendomskundskab

Praktisk information
Varighed : 2 ½ time
Sted : Museumsgade 5, Hjørring
Hvornår : Uge 46, 47, 48, 49, og 50

Primært kompetenceområde:
Historiebrug

Læringsmål:
Eleverne skal kunne redegøre for hvorfra vore juletraditioner stammer

Indhold og arbejdsform:
Fortælling om oldtidens jul. Herefter gruppevis arbejde med.
Bagning af julebrød - "hvedekage" efter gammel opskrift. 
Fremstilling og tilberedning af medisterpølse.
Tilberedning af rødkål.
Koge byggrød/bage pebernødder.
Æbleskiver anno 1781.

Herudover vil eleverne lære gamle julelege og bliver fortalt om juleskikke i Vendsyssel i 1800-tallet. Afsluttes med spisning af det fremstillede.

Historie
Fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv. Gengive historiske fortællinger fra dansk historie. Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv. Undervisningen inddrager stof, der kan udvikle elevernes forståelse af andre tiders livsvilkår, samfund og kulturer, og som kan relateres til deres egen erfaring. Påpege og diskutere forskelle mellem fortidige og nutidige levevilkår. Det sker bl.a. gennem læsning af historiske fremstillinger, ved at se billeder og film, besøge museer og deltage i værkstedsaktiviteter. Der arbejdes hen mod, at eleverne kan se sammenhænge mellem tid og udvikling.
Museers og undervisnings-/oplevelsescentres udstillinger og aktiviteter.

Kristendomskundskab
Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng.

Hjemkundskab
Gennem undervisningen fremmes elevernes forståelse af egen og andres kultur,
som den kommer til udtryk i udførelsen af hjemmets opgaver og giver eksempler på
måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter