Hjørring i gamle dage – hvad rager det mig ? (6.-10. klassetrin)

Fag: Historie, dansk, geografi

Praktisk information
Varighed: 3 timer
Sted: Museumsgade 5, Hjørring
Hvornår: Alle dage

Indhold og arbejdsform
Efter et kort rids af byens historie får eleverne roller som autentiske personer fra 18- og 1900-tallet. Eleverne gennemfører herefter et løb i byen med QR-baserede opgaver i relation til historiske steder i byen og deres personlige rolle. 
Arbejdsformen er oplæg og opgaveløsning i grupper.

Primært kompetenceområde og læringsmål:
Historiske scenarier. Eleven har viden om funktion af historie i fortid og nutid. Eleven har viden om baggrunden for Hjørrings opståen og udvikling. Eleven kan agere som historiske personer.

Fællesmål i historie
Historiske scenarier.
Eleven kan udlede for­klaringer på historiskeforhold og forløb ud fra historiske scenarier.

Kronologi og sammenhæng.
Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.

Eksempler på læringsmål
Eleverne har viden om baggrunden for Hjørrings udvikling og betydning for regionen. Eleverne kan sætte sig ind i historiske personligheder og agere og tænke som disse.
Eleven har viden om sammenhænge mellem fortidsfortolkninger,
nutidsforståelser og fremtidsforventninger og kan relatere dette til byens udvikling de næste 30 år.

Fagmål for Historie

  • Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 
    gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i
    relation til omverdenens historie.
  • Forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler.
  • Gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder.
  • Beskrive samspillet mellem den enkelte, grupper og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv.
  • Kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng.
  • Give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer.