Ferskvand og fisk (5. - 10. klassetrin)

Fag: Natur og teknologi samt biologi

Praktisk information
Varighed:
4 timer
Sted:
Landbrugsmuseet, Mosbjerg
Hvornår:
Tirsdage

Indhold og arbejdsform:
Efter en orientering om dyrenes livsbetingelser i vore vandløb besøges og gennemgås forskellige slags rensningsanlæg. Der er mulighed for at indlægge besøg ved: biologisk-mekanisk rensningsanlæg, rodzoneanlæg, fisketrappe, dambrug, put and take sø.
Cykler eller andre transportmidler skal medbringes. Arbejdsformen er teoretisk og praktisk.

Primært kompetenceområde og læringsmål:

Perspektivering.
Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser.
Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

Kommunikation.
Eleven kan kommunikere om natur og teknologi.
Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi.

 

Fagmål for:

Natur og teknologi

  • Redegøre for sammenhængen mellem planter og dyrs bygning, form,funktion og levested
  • Give eksempler på, hvordan organismer opfylder deres livsbetingelser forskellige steder på jorden
  • Give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik
  • Beskrive forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige levevilkår
  • Knytte sammenhænge mellem oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed de repræsenterer
  • Redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil
  • Redegøre for eksempler på ressourcer, der har betydning for planter, dyr og menneskers levevilkår
  • Give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder, som vand/spildevand og energiforsyning/forurening
  • Give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og menneskers levevilkår, herunder transport og landbrug
  • Kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses

Biologi

  • Kende og beskrive udvalgte organismer og deres systematiske tilhørsforhold samt anvende begreber om livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse i forbindelse med forskellige typer af organismer
  • Sammenligne forskellige typer organismer og deres livsbetingelser som føde, næringsstoffer, vand, ilt, lys og temperatur samt forholdet til andre organismer
  • Give eksempler på forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser
  • Beskrive udvalgte stoffers kredsløb i naturen
  • Gøre rede for eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed
  • Redegøre for menneskers anvendelse af naturgrundlaget i forskellige erhverv, blandt andet landbrug og fiskeri
  • Give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår i forskellige erhverv og som led i naturforvaltningen
  • Give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer
  • Forklare biologiske processer knyttet til råvareproduktion, herunder i landbrug og fiskeri
  • Redegøre for menneskets syn på og brug af produktionsdyr og kæledyr
  • Forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser
  • Forklare begrebet økosystem og kende til energistrømme samt udvalgte stofkredsløb i forskellige økosystemer
  • Vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer
  • Analysere interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer
  • Forholde sig til aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer